Genbrugsstationerne åbner igen

Reno Djurs’ genbrugsstationer åbner igen tirsdag d. 31. marts 2020.

Åbningen gælder både for private og erhverv. Åbningstiderne vil være som normalt.

Adgangsbegrænsning

Bemærk, at alle genbrugsstationerne vil have adgangsbegrænsning. Det skyldes myndighedernes vilkår om, at besøgende på genbrugsstationerne holder afstand til hinanden og til personalet, så det undgås, at der opstår situationer, hvor borgerne kommer i tæt kontakt.

Overvej lige…

Vi forventer stor interesse for at besøge genbrugsstationerne. Som følge af adgangsbegrænsningen må der påregnes risiko for ventetid og bilkøer. Overvej derfor nøje, om du kan vente lidt endnu med at aflevere dit affald.

Vis hensyn og hav tålmodighed

Vi er glade for igen at kunne byde velkommen på genbrugsstationerne. Da vi som nævnt forventer en meget stor interesse for at besøge genbrugsstationerne, vil vi i al venlighed opfordre alle til at vise en god portion hensyn og tålmodighed.

Nyhedsdato: 30.03.2020

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top