Stevns Bibliotekerne: Ingen skal mangle underholdning under nedlukningen


Selvom Stevns Bibliotekerne er blandt de af kommunens tilbud, der skal lukke ned frem til januar, er der nu fundet en løsning, så ingen kommer til at mangle bøger og anden underholdning hen over jul og nytår.

Torsdag den 10. december var Stevns Kommune at finde på listen over kommuner, som skal lukke delvist ned for at mindske Coronasmitten. Nedlukningen gælder foreløbigt til og med den 3. januar og tæller blandt andet kommunens kulturtilbud – herunder Stevns Bibliotekerne.

‘Der skal være lys i mørket, så hvis du er blandt de borgere, hvor tanken om et lukket bibliotek påvirker julehumøret i den gale retning, har vi en løsning til dig’, fortæller biblioteksleder May-Britt Diechmann.

Hun tilføjer:

‘Selvom der er ikke adgang til biblioteksrummene under nedlukningen, har vi åbnet for, at bibliotekerne kan holde betjent åbent for afhentning af reserverede bøger. Fra mandag den 14. december kommer ansatte på de tre biblioteker i Hårlev, Store Heddinge og Strøby Egede til at stå klar ved hovedindgangene, så de kan finde og udlåne de bøger, du har reserveret hjemmefra’.

Lige som ved nedlukningen i foråret er det muligt at aflevere bøger og andre materialer ved at bruge bibliotekernes døgnåbne indkast.

Reservér din juleferielitteratur

Julelæsningen og hvad du ellers har brug for, kan du reservere ved at gå ind på bibliotekernes hjemmeside stevnsbib.dk eller ved at bruge app’en ’Biblioteket’. Når du har reserveret, skal du blot vente på sms eller mail om, at dit materiale er klar til afhentning. Har du brug for hjælp til at reservere, eller til at finde det, du søger, kommer bibliotekerne også til at have fast telefontid. Både åbningstider og telefontider kan ses herunder:

Betjente åbningstider

Mandag: 15-18
Tirsdag: 13-16
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13-16
Fredag: 10-13
Lørdag: 10-13 
Søndag: Lukket

Telefontider

Mandag: 12-18
Tirsdag: 12-16
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12-16
Fredag: 10-13
Lørdag: 10-13 
Søndag: Lukket

Åbningstider for dagene mellem jul og nytår.

Sidst opdateret

13.12.2020

Se den originale nyhed fra Stevns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top