4 børn triller i dagpleje


To af Stevns Kommunes kondistærke dagplejere vil gerne prøve en idé af fra Odense, så nu henter de børnene om morgenen i en ladcykel. Det letter hverdagen i børnenes familier.

Trilledagpleje går i alt sin enkelthed ud på, at dagplejeren henter børnene hjemme hos familien og bagefter cykler dagplejeren videre på tur eller tager hjem til sig selv. Alle får frisk luft og dagen starter samlet for alle børn. Herefter er dagen den samme som en almindelig dagpleje, og om eftermiddagen bliver barnet hentet hos dagplejeren.

Lige nu triller fire børn i dagpleje, og så kommer der fire mere til medio december.

‘Det er en spændende idé, de har fået i Odense, og som flere andre kommuner har taget op. Vi har hørt om rigtig gode erfaringer, men i forhold til dagplejere i større byer, har vi en anden geografi med større afstande, så der er mange ting, der skal gå op. Men nu prøver vi det af’, forklarer daglig pædagogisk leder for dagplejen, Mette Dyhr Ottesen.

Hun tilføjer:

‘Der er to primære grunde til, at jeg synes, det er en spændende idé. For det første får familierne en mere rolig start på dagen. De kan hygge sig derhjemme, til dagplejeren kommer, og så kan mor og far tage på arbejde bagefter. Den anden grund er, at der bliver byttet rundt på nogle roller. Det er ikke længere mor og far, som siger farvel til barnet og tager på arbejde. Det er barnet, som siger farvel til mor og far og tager i dagpleje, og det kan gøre starten på dagen meget bedre for de børn, som kan have svært ved at sige farvel’.

De to dagplejere, som nu er klar som trilledagplejere har lige nu en børnesammensætning, hvor det kan lade sig gøre rent praktisk, men forsøget skal evalueres.

Evaluering

Geografien er en af de ting, vi skal evaluere løbende, for hvad betyder det, når et barn i trilledagplejen skiftes ud, og der kommer et nyt barn ind, som bor længere væk? Andre spørgsmål, vi skal se på, kan være sammenhængen til forældrenes arbejdstid og øvrige praktiske forhold.

Sidst opdateret

30.11.2020

Se den originale nyhed fra Stevns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top