Står du i en situation, hvor du er blevet ledig eller varslet afskediget grundet COVID-19?
Det kan skyldes, at du har måttet lukke din virksomhed. Eller at den virksomhed du har arbejdet hos eller arbejder hos, er lukket eller nødsaget til at afskedige dig.
Har du brug for rådgivning til at komme videre, brug for at vide mere om hvor der er konkrete jobåbninger her og nu, eller virker din situation uoverskuelig grundet de mange regler og tiltag der omkring COVID-19 og beskæftigelse?
I så fald kan du kontakte virksomhedskonsulent Morgan Hagen, Jobcenter Nyborg på tlf. 2170 3869.
Nogen taler om, at arbejdsmarkedet er vendt på hovedet. Det betyder, at nogen brancher må justere ned eller lukke og andre justerer op og ansætter flere medarbejdere. Vi har en stor indsigt i hvordan det lokale arbejdsmarked ser ud, og den viden deler vi gerne med dig.
Vi er klar til at rådgive og vejlede dig om dine muligheder og måske anvise dig dit næste job.
Vores hotline telefon er åben mellem kl. 14-15 mandag til torsdag.