Opfordring fra FynBus: Brug mundbind

Opfordring fra FynBus: Brug mundbind

FynBus opfordrer nu kunderne til at have mundbindet på, når de benytter bussen.

Skilte i busserne, der opfordrer til at bruge mundbind, følges op af skilte, der siger tak fordi kunderne bruger mundbind.
Opfordringen gælder ikke for skolebørn under 12 år.

Mundbind sælges

Det er lykkes for FynBus at anskaffe et parti mundbind, som sælges til lav pris i FynBus’ kundecenter i Odense. Dette tilbud markedsføres udelukkende via skærmene i busserne, da Fynbus foreløbig kun råder over et begrænset antal mundbind til salg.

Extra (synlig) rengøring i busserne

Fra og med mandag 10. august, har FynBus genindført synlig ekstra rengøring i udvalgte busser på udvalgte afgange på udvalgte knudepunkter. FynBus iværksatte lignende initiativ i juni 2020, men tiltaget blev indstillet på grund af sommerferie. Nu hvor kunderne atter vender tilbage til busserne, tages den ekstra rengøring op igen. Det er foreløbig planlagt til at skulle ske i august og september måneder.

For mange passagerer i bussen?

Der har verseret en historie i avisen vedr. antallet af passagerer i bussen, og det er korrekt at FynBus oplever, at mange kunder nu vender tilbage og at passagertallet stiger. Selvom enkelte afgange har indeholdt det maksimale antal passagerer, har FynBus ikke haft for mange ombord. Det kan FynBus fastslå ud fra det passagertællesystem, der er opsat i regionalbusserne og bybusserne i Odense, kombineret med indmeldinger fra chaufførerne. De daglige påstigningstal følges meget nøje af FynBus, og der indsættes dubleringsbusser på afgange, der nærmer sig eller når maksimumgrænsen for antallet af passagerer.

Særlig hjemmeside vedr. Corona-virussen

FynBus har oprettet en særlig hjemmeside om FynBus og Corona-virussen. Siden holdes løbende opdateret, når der er nyt at fortælle. 

www.fynbus.dk/coronavirus

 

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen