Mere liv i Las Vegas

Mere liv i Las Vegas

Har du ide til en aktivitet som mangler et sted? Så kan du i 2022 gratis låne forsamlingshuset Las Vegas Djurs.

Forsamlingshuset i skovkanten syd for Nørager og Fjellerup har i over 100 år budt på foredrag, fællesspisning, wokshops, koncerter og meget mere. Men faciliteterne, der kan rumme knap 100 mennesker, står ubrugte hen mange eftermiddage og aftener.

Det synes bestyrelsen bag er synd, så derfor opfordrer de alle, som har en ide til hvordan huset kan bruges, til at henvende sig:

”Las Vegas er en perle ude i skoven, som skaber sammenhængskraft herude, hvor der er langt til naboerne. Vi håber, at huset i fremtiden vil summe af endnu mere aktivitet og energi fra frivillige i lokalområdet, som mødes om dans, motion, sang, spil og alt muligt andet.” Udtaler Kirsten Katcher, kasserer i bestyrelsen for Las Vegas Djurs – Fjerupgårde forsamlingshus.

Forsamlingshuset og Norddjurs Kommune har indgået en forsøgsordning for 2022, hvor Norddjurs Kommune afholder udgifterne ifm. mere brug af lokalet. Så hvis man har en frivillig aktivitet som eksempelvis strikkeklub eller yogahold, kan man låne huset gratis.

Den eneste betingelse er, at aktiviteten ikke generer overskud til arrangørerne, ligesom private konfirmationsfester etc. stadig skal betale for lejen.

Bred vifte af aktiviteter

De knap 100 medlemmer og 40 tilknyttede frivillige har de sidste par år arrangeret workshops om fermentering, frugtpressere, 3d printer kurser samt månedlig fællesspisning, ofte med gæstekokke fra udlandet som eksempelvis flygtninge bosat i området.

Huset har desuden lagt gulv til talrige fester og koncerter. I efteråret spillede bl.a. Koppel og Søn med Alex Riel, kendt fra Savage Rose.

Det er kommunens og bestyrelsens forhåbning, at forsøgsordningen vil medføre endnu flere arrangementer i det kommende år.

Er du interesseret?

Kirsten Katcher, kasserer for Las Vegas Djurs – Fjerupgårde forsamlingshus

Mobil: 42 83 34 77

Mail: kirstenkatcher@gmail.com

Forsamlingshuset ligger i krydsfeltet mellem landsbyerne Tustrup, Georgsminde og Nørager, på adressen Georgsmindevej 7, 8581 Nimtofte.

Nyhedsdato: 10.02.2022

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen