Aarhus Letbane indhenter lidt af forsinkelsen på krydsningssporet ved Trustrup.
Pressemeddelelse fra Aarhus Letbane:
Optimeringsdiskussion og forhandlinger med ASAL medfører nu at tidsplanen for krydsningssporet ved Trustrup fremrykkes med ca. et kvartal.
Det betyder således en ibrugtagning ultimo 2021 i stedet for ultimo første kvartal 2022.
Krydsningssporet er en af forudsætningerne for, at der kan køre to tog i timen mellem Grenaa og Ryomgård.
“Den nye aftale betyder dels at vi henter lidt af forsinkelsen og dels at vi kan ændre spærringsmønsteret til flere spærringer i weekender og aften/nat. Det vil betyde, at driften påvirkes væsentligt mindre end i ASALs oprindelige plan og det betyder samtidig et meget højere serviceniveau i anlægsperioden.” udtaler Michael Borre, adm. direktør, Aarhus Letbane.
Den nye tidsplan er naturligvis fortsat afhængig af den usikkerhed som situationen omkring covid-19 medfører.
Kontakt:
Michael Borre
mib@aarhusletbane.dk
26 84 73 23
Nyhedsdato: 12.11.2020