Årets Vildtret 2021 på Det Grønne Museum i Auning

Oplev det nationale event Årets Vildtret 2021 på Det Grønne Museum i Auning.

Søndag 7. november kan du og din familie plukke en fasan, tilberede den over bål – og få en spændende dag som handler om jagt, vildt og madlavning.

Det sker, når seks af landets førende kokketeams konkurrerer om at vinde Årets Vildtret 2021.

Den nationale konkurrence kommer til at stå mellem følgende restauranter:

  • Falsled Kro (forsvarende mester)
  • Restaurant Lola (København)
  • Svinkløv Badehotel (Fjerritslev)
  • Molskroen (Ebeltoft)
  • L’Estragon (Aarhus)
  • Hotel Arnfeldt (Ærø)

Denne dag går natur, jagt og den ypperste gastronomi op i en højere enhed – og alle er velkomne.

Gratis for børn, 100,- for voksne.

Årets Vildtret blev første gang afholdt i 2011.

Norddjurs Kommune støtter afholdelsen af det nationale event i de kommende 5 år, arrangementet vil blive afholdt på Det Grønne Museum.

Årets Vildtret har til formål at sætte fokus på vildt som spise og vise, hvordan vildtkød både kan bruges på det højeste gastronomiske niveau i gourmetrestauranternes køkkener, og hvordan det kan laves til pølser eller færdigretter, som alle kan købe i supermarkedet og tilberede i deres eget køkken.

Årets Vildtret arrangeres af Foreningen Vildt Gastronomi i samarbejde med Det Grønne Museum og Norddjurs Kommune.

Nyhedsdato: 19.10.2021

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top