Spring køen over i Borgerservice
Fremover skal det være slut med lange ventetider, når borgerne skal have fornyet pas, kørekort eller andet i Borgerservice. Borgerne kan med en ny service, se frem til at blive betjent med det samme.
Borgere skal inden deres besøg på rådhuset bestille en ledig tid på greve.dk. Her er åbningstiderne samtidig udvidet, så det giver en større frihed og råderum. Dog kan man stadig møde op i Borgerservice om mandagen, uden at bestille en tid på hjemmesiden, men her må man være forberedt på nogen ventetid.
”Vi håber borgerne vil tage godt i mod det nye tilbud. Tilbuddet giver en større fleksibilitet, fordi man kan bestille en tid hjemmefra og helt undgå lange ventetider i Borgerservice. Tidligere har vi oplevet ventetider på helt op til 40 minutter. Det er alt for lang tid. Så den nye tidsbestilling skal give borgerne en oplevelse af bedre service”, siger Borgerservicechef Tina Malling Kiær.
På Greve Kommunes hjemmeside www.greve.smartqueue.dk er der allerede nu åben for tidsbestilling tirsdag og torsdag mellem kl. 7:30 – 18.00 og onsdag kl. 10.00 – 14.00.
Yderligere oplysninger:
Borgerservicechef Tina Malling Kiær, tlf. 43 97 95 31