Sådan udvikler kommunen sig

Forsiden på Planstrategi 2019, der nu vedtaget af byrådet.

Sådan udvikler kommunen sig

Planstrategi 2019, der gælder for de kommende år, er vedtaget. Den vil danne grundlaget for hvordan Greveborgerne kan bo og leve trygt og sundt i kommunen.

På byrådsmødet i går aftes blev kommunens nye planstrategi vedtaget. Planstrategien sætter retningen for kommunens overordnede byudvikling, når det gælder boliger, grønne områder og erhverv. Strategien er retningsgivende for den kommende kommuneplan og det efterfølgende lokalplanarbejde samt beslutninger om større ændringer af byen.

Hundige Øst og Greve Marina, Greve Midtby, Askerød og Gudernes kvarter samt Mosede Fort og Havn, er alle nævnt i Planstrategi 2019, som områder der skal arbejdes videre med.

Tryghed og trivsel
Marc Genning er formand for Plan- og Udviklingsudvalget, som er det udvalg, der har arbejdet med planstrategien. Han glæder sig over vedtagelsen:

“Planstrategien vil sikre, at borgerne både føler sig trygge og trives i deres hverdag. Den sikrer, at kommunens byer og grønne områder udvikler sig i takt med borgernes ønsker og behov. Og det er min oplevelse, at både borgere og virksomheder kan se sig selv ind i strategien”, siger Marc Genning.

Seks pejlemærker
Planstrategien beskriver seks pejlemærker for fremtidens udvikling:

En by til det gode liv – hele livet.

Den blandede, trygge by med plads til forskellighed.

Sydkystens grønne og blå oase.

Den sunde by i bevægelse.

Byen i vækst.

Byen i den regionale infrastruktur.

Planstrategien har været i høring, og høringssvarene indgik i sagen, som byrådet behandlede og vedtog mandag aften.

Planstrategi 2019 afløser Planstrategi 2015 og er offentliggjort her.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top