Kom og drik en kop kaffe med borgmesteren
Har du noget, du gerne vil sige til borgmesteren? Så kom og drik en kop kaffe med Pernille Beckmann.
Har du en god idé, som kan gøre hverdagen nemmere for dig og andre borgere i Greve Kommune? Er du faldet over noget uhensigtsmæssigt, som kommunen kan gøre bedre? Eller har du noget helt tredje, du vil dele med borgmesteren?
Så kom forbi borgmester Pernille Beckmanns kontor til en hyggelig og uformel snak over en kop varm kaffe.
Tidspunkter
Pernille Beckmann sidder klar med varm kaffe på følgende tidspunkter:
- Den 29. juni 2020 kl. 14.00-15.30
- Den 22. september 2020 kl. 9.00 – 10.00
- Den 17. december 2020 kl. 15.30 – 16.30
NB: Borgmesterkaffe-mødet den 28. maj er flyttet til den 29. juni kl. 14.00-15.30.
Mød blot op i Borgerservice
Hvis du vil drikke en kop kaffe med borgmesteren, så mød op i Borgerservice på et af ovenstående tidspunkter. Borgerservice finder du i stueetagen på Rådhuset, som har adressen Rådhusholmen 10.
Borgmesterkaffen er en mulighed for en uforpligtende snak, ikke sagsbehandling. Hvis du har behov for en personlig samtale om en konkret sag, skal du bestille tid til det.