Børn under 16 år kan bruge biblioteker alene

Nu er det ikke kun voksne, som kan bruge det selvbetjente bibliotek. Børn er også velkomne.

Børn under 16 år kan bruge biblioteker alene

Ingen aldersgrænser for børn, der bruger kommunens lokalbiblioteker.

Alle borgere – både børn og voksne – kan nu bruge bibliotekerne i Karlslunde og Tune. De to biblioteker er selvbetjente i hele åbningstiden, og byrådet besluttede i denne uge at fjerne aldersgrænsen på 16 år for børn, som kommer alene på bibliotekerne.  
“Bibliotekerne er et åndehul for mange børn under 16 år, og vi vil gerne gøre det let for dem at bruge biblioteket, uanset om de kommer for at slappe af eller for at hygge og låne bøger”, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Anne Marie Lyduch. 

Ansvarlige børn og voksne
Hun forventer ikke, at børnene vil skabe problemer på bibliotekerne. Tvært imod. 
“Min erfaring er, at langt de fleste børn er ansvarlige og passer godt på tingene. Desuden er det endelige ansvar jo forældrenes, og de kender deres børn og ved, om de kan opføre sig ordentligt på biblioteket”, siger hun. 

Sundhedskort og pinkode
Både børn og voksne skal være registrerede lånere og have en pinkode, hvorefter de kan lukke sig ind ved hjælp af deres sundhedskort. Den selvbetjente åbningstid bliver fra kl. 7-22 på alle dage i både Tune og Karlslunde. 
Bibliotekerne er videoovervåget, så hvis nogle af brugerne skaber problemer, kan de efterfølgende blive stillet til ansvar. Ordningen skal evalueres til sommer. 

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top