30. januar 2023
Nu er det muligt at indstille en virksomhed til Prisen for Potentiale. Prisen uddeles af Aalborg Kommune, som en anerkendelse til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.
Du kan nominere en virksomhed, hvis virksomheden:
- har ydet en særlig indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet
- har påtaget sig et socialt ansvar for at hjælpe mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
- arbejder aktivt med social rummelighed og mangfoldighed på arbejdspladsen
- I særlig grad ansætter lærlinge og medarbejdere med særlige behov. For eksempel langtidsledige og medarbejdere med handicap