Endelig vedtagelse af lokalplan 552 – tillæg 1, for boligområde ved Kastanievej, Thurø

  • Endeligt vedtaget af Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 16. august 2022
  • Offentliggjort den 19. august 2022
  • Klagefrist til og med den 16. september 2022

Lokalplanen kan ses som bilag nederst på siden i en PDF version, som en digital lokalplan her eller på Plandata.dk.

 

Lokalplanen

Lokalplan 552, tillæg 1 er et tillæg til lokalplan 552. Lokalplan 552, tillæg 1 giver mulighed for at fastholde områdets eksisterende vejforløb og tilpasse områdets fremtidige disponering og udstykning som følge heraf. Etageantallet reduceres fra maksimalt 2 etager til maksimalt én etage med udnyttelig tagetage. Der foretages desuden en række mindre konsekvensrettelser af administrativ karakter med henblik på at lette den efterfølgende administration af plangrundlaget.

 

Klagemulighed 

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at planerne er offentligt annonceret.   

Se klagevejledning nederst på siden eller læs mere på Nævnenes Hus.

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.

 

Klagevejledning

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til her.

Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Svendborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.  Anmodningen sendes til: plan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Byg og Byudvikling, Frederiksø 4A, 5700 Svendborg.

 

Prøvelse ved domstolene 

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top