AstraZenaca vaccine sætter på pause i 14 dage

Sundhedsstyrelsen har i dag udsendt nyheden om, at alle vaccinationer med AstraZeneca vaccinen sættes i bero med øjeblikkelig virkning.

Årsagen er, en mistanke om hændelser med alvorlige bivirkninger til COVID-19 Vaccine AstraZeneca.

EMA’s bivirkningskomité vil på baggrund af mistanken undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og indberettede alvorlige kliniske episoder. Derfor har Sundhedsstyrelsen besluttet ikke at anvende vaccinen i den danske vaccinationsindsats, så længe undersøgelsen pågår (foreløbigt 14 dage frem). Sammen med Lægemiddelstyrelsen vil Sundhedsstyrelsen vurdere situationen i uge 12

Skal jeg være bekymret?

Det bliver fra myndighederne understreget, at der er fundet 22 tilfælde af blodpropper ud af 3 millioner vaccinerede. Det svarer til den normale forekomst af blodpropper i befolkningen generelt. Derfor skal pausen i vaccinerne ses som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, ikke som et udtryk for, at vaccinen er fundet ’ikke forsvarlig’.

Der handles på det med det samme ved øjeblikkeligt at aflyse alle vaccinationer med denne vaccine; det gælder både 1. og 2. dosis.

Hvis du er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen inden for de sidste 14 dage, og oplever længerevarende symptomer, dvs. mere end 3 dage, bør du gå til egen læge. Det sammen gør sig gældende, hvis du oplever nye symptomer inden for de 14 dage, efter at evt. almindeligt kendte, forbigående symptomer, som er oplevet de første dage efter vaccinationen, er forsvundet.

Har du en tid og hvad gør du så?

Hvis du har fået en tid til enten 1. eller 2. vaccine de næste 14 dage med AstraZeneca-vaccinen skal du afvente ny information. I den indkaldelse, du har fået, vil der stå, om din vaccine er AstraZeneca, eller om du er indkaldt til en af de øvrige vaccinationer, som ikke er berørt af denne pause. Det vil også fremgå, hvis du logger ind på sundhed.dk.

Læs mere

Vaccine fra AstraZeneca sættes på pause

Lægemidddelstyrelsen om AstraZeneca vaccinen

 

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top