Stevns lukker delvist ned | Stevns Kommune


Stevns var ikke blandt de kommuner, som skulle lukke delvist ned fra i går, da de nye, skærpede restriktioner blev meldt ud i mandags. Det er vi nu, og det gælder fra fredag den 11. december kl. 16.00.

I den forbindelse udtaler borgmester Anette Mortensen:

‘Det kom ikke bag på mig, at vi forleden ikke var blandt de kommuner, som blev pålagt yderligere restriktioner. Stevns har ingen store uddannelsesinstitutioner, ikke mange, store virksomheder, hvor folk er tæt, og vi har ikke noget storcenter. Det er alle eksempler på steder, hvor smittespredning kan tage ekstra fart. Fraværet af den slags steder har været med til, at smitteudviklingen hos os har været langsommere, end vi har set andre steder’, udtaler borgmester Anette Mortensen og tilføjer:
 
’Når det så er sagt, så giver det også god mening, at vi kommer med nu. Vi er omkranset af kommuner med høje smittetal, og selvom smitten lige nu stiger med lavere hastighed hos os, så har vi alle frem mod jul en stor andel i at bringe smitten ned. Det ansvar er vi klar til at påtage os’.

Sidst opdateret

10.12.2020

Se den originale nyhed fra Stevns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top