Lokalplan for besøgscentret for verdensarven


I går godkendte kommunalbestyrelsen Lokalplan 200 for besøgscenter og parkering i Boesdal Kalkbrud. Dermed er de planmæssige forudsætninger lagt for det besøgscenter for verdensarven, som forventeligt skal åbne i 2022.

Lokalplan 200 giver mulighed for at etablere et besøgscenter med caféområde for verdensarven på maksimalt 1.950 m2 samt udvide og reorganisere de eksisterende parkeringspladser.

Derudover giver lokalplanen mulighed for at etablere mindre tekniske anlæg, stier og vejadgang.

‘Processen omkring besøgscentret i Boesdal er en af de vigtigste processer, vi har lige nu, og derfor er jeg rigtig glad for alle de gode input, vi har fået i lokalplanens høringsfase. De har været med til at give ekstra kvalitet til den lokalplan, vi nu har godkendt’, fortæller Anette Mortensen, borgmester og tilføjer:

‘Høringssvarene har bl.a. betydet, at vi har justeret lokalplanen, så den giver mulighed for at nedgraver bufferparkeringen helt eller delvist, og det ved jeg har været et stort ønske fra beboerne i området.

Lokalplanen skal herudover sikre områdets naturmæssige, landskabelige og rekreative interesser samt offentlighedens adgang til området.

Sådan ser den næste fase for besøgscentret ud:

  • Efterår 2020:
    Godkendelse af byggesagsansøgning, så den egentlige projektering kan gå i gang.
    Opstart af forsyning af vand, spildevand, it-infrastruktur og strøm.
  • Forår 2021:
    Vi begynder at etablere parkeringspladsen.
    Vi tager første spadestik til besøgscentret.

Sidst opdateret

11.09.2020

Se den originale nyhed fra Stevns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top