Inspirationsdag den 12/9: Gør verdensmål til hverdagsmål


I foråret måtte Stevns Kommune desværre skubbe vores verdensmålsdag, men nu er vi klar den 12. september.

Siden sommeren 2019 har et særligt opgaveudvalg arbejdet med FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Nu er udvalget klar med en inspirationsdag, hvor du kan møde Flemming Møldrup og Signe Wenneberg. Der er også aktiviteter for børn og deres forældre med naturvejleder Rasmus Elvekjær. 

Inspirationsdagen finder sted på Store Heddinge Skole lørdag den 12. september kl. 10.30-15.30. Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Det er dog nødvendigt, at du tilmelder dig inden mødet, så vi kan sikre os at gennemføre arrangementet på en ansvarlig måde i tråd med myndighedernes retningslinjer for håndtering af coronavirus.

På inspirationsdagen får du idéer til, hvordan du selv kan tænke FN’s 17 verdensmål ind i dit eget hverdagsliv, og hvordan du med selv små handlinger kan være med til at gøre en positiv forskel for vores fælles planet.

‘Mange danskere vil gerne gøre mere for klimaet og vores miljø, men ved ikke helt, hvor de skal starte. Derfor inviterer Udvalget for Stevns Verdensmål til denne inspirationsdag, hvor vi bl.a. sætter fokus på de små tiltag i hverdagen, man selv let kan gøre’, fortæller Line Krogh Lay, som er formand for udvalget.

Hun tilføjer:

‘Verden står overfor store udfordringer, som kræver løsninger på alle niveauer fra private husstande og virksomheder til kommuner, regioner og stater. Stevns Kommune bør som verdensarvskommune selvfølgelig være med til at gå foran i forhold til at løfte opgaven, og derfor har vi sat fokus på at skabe rammer for bæredygtige byer og fællesskaber på Stevns – og på at skabe opmærksomhed om ver-densmål blandt kommunens borgere og virksomheder’.

Program for inspirationsdagen

Lørdag den 12. september kl. 10.30-15.30 inviterer udvalget for Stevns Verdensmål til en spændende dag om FN’s verdensmål på Store Heddinge skole. Kom og hør Flemming Møldrup og Signe Wenneberg – og få inspiration til, hvordan du kan gøre verdensmål til hverdagsmål. Arrangementerne er gratis.

Begge arrangementer finder sted på Store Heddinge Skole, Kronhøjvej 4, 4660 Store Heddinge. Tilmeld dig det ene eller begge arrangementer øverst på siden.

Kl. 10.30-13.15: Foredrag med Flemming Møldrup og Signe Wenneberg

  • Flemming Møldrup (kendt fra ’Kender du typen’ på DR1) fortæller om den kommende generations ønsker til boligformer.
  • Signe Wenneberg (forfatter og debattør), fortæller om, hvordan du gør verdensmål til hverdagsmål og giver inspiration til en mere bæredygtig hverdag.

Kl. 14.00-15.30: Aktivitet om ”vilde haver” for børn 

  • Vores naturvejleder, Rasmus Elvekjær laver udendørsaktiviteter for børn og voksne. Her skal det handle om biodiversitet i naturen og vilde haver, der giver plads til natur og dyreliv.

Udvalget for Stevns Verdensmål 

Kommunalbestyrelsen nedsatte i sommeren 2019 et såkaldt § 17,4-udvalg for at øge fokus på FN’s 17 verdensmål. Målet for § 17 stk. 4-udvalget er at udarbejde en stærk vision, der kan understøtte bosætning og bæredygtigt byggeri på Stevns, der tager afsæt i FN’s verdensmål.

Udvalgets visioner har fokus på bæredygtige fællesskaber, biodiversitet og mere vild natur, mere kli-mavenlige løsninger og jobskabelse og bosætning, som spiller sammen med det særlige stevnske kulturlandskab og naturen.

Se den originale nyhed fra Stevns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top