Region Sjælland har i dag sendt denne pressemeddelelse ud vedr. forhandlinger om de afsatte midler til skinnerenovering på Østbanen:
Det skaber fornyet usikkerhed om Østbanens fremtid og stor frustration hos borgmestrene fra Køge, Stevns og Faxe kommuner samt hos regionsrådsformanden i Region Sjælland, at der nu er opstået tvivl omkring, hvordan afsatte midler til vedligeholdelsesefterslæb på de danske lokalbaner skal fordeles.
Skinner og spor på Østbanen skal udskiftes og renoveres, hvis der fortsat skal køre tog på strækningen. Totalrenoveringen forventes at koste op mod 510 millioner kroner. Det er veldokumenteret, at Region Sjælland ikke har de nødvendige økonomiske muskler til at gennemføre renoveringen uden at gennemføre 1-til-1 besparelser på andre busser og toglinjer.
Sidst opdateret
10.01.2022