Nu kan du følge kommunalbestyrelsens møder live på internettet eller finde en video af mødet bagefter.
‘Det har været et stort ønske længe, men det blev for alvor aktuelt, da Coronakrisen holdt sit indtog, og lukkede for den offentlige adgang til vores møder i kommunalbestyrelsen. Vores møder skal jo være tilgængelige for offentligheden, så lige som mange andre kommuner måtte vi tænke kreativt, hurtigt, og finde nye veje’, udtaler borgmester Anette Mortensen.
Hun tilføjer:
‘Siden foråret har vi klaret os med midlertidige løsninger, men nu er vi klar med en permanent og me-get bedre løsning. Det glæder jeg mig utrolig meget til, for på den måde får mange flere stevnsboer adgang til den politiske debat. De kan følge debatten live, og ikke mindst finde mødet bagefter, hvor de kan se præcis den del af mødet, som optager dem’.
Sådan virker det
Under mødet: Selve mødet foregår som det plejer med udgangspunkt i en dagsorden, indlæg og af-stemninger. Du kan åbne dagsordenen fra videoportalen.
Systemet fokuserer automatisk på taleren, så der er forbindelse mellem taler, billede og lyd.
Efter mødet: Når mødet er slut, kan du inden for kort tid finde en færdig video, hvor du kan ‘springe’ mellem mødepunkterne og kun se de sager, du er interesseret i.
Vælg selv din platform
Du bestemmer selv, om du vil se et møde på computer, tablet eller mobil via en webbrowser.
Du kan også hente Kommune-TVs app.
Spørgetid
På grund af Corona er det lige nu ikke muligt at deltage i møderne fysisk. Har du et spørgsmål til kommunalbestyrelsens spørgetid, er du velkommen til at sende det til stevns@stevns.dk senest kl. 12.00 den dag mødet afholdes.
Sidst opdateret
24.11.2020