Sønderborg Kommune har udpeget 14 mulige områder til vind- og solcelleanlæg

Sønderborg Kommune har udpeget 14 mulige områder til vind- og solcelleanlæg

I forbindelse med, at Sønderborg Kommune skal udarbejde et nyt kommuneplanforslag, har Økonomiudvalget prioriteret 14 mulige områder, hvor der kan placeres vedvarende energianlæg. Der inviteres snarest til et borgermøde, hvor borgerne har mulighed for at komme med input til planerne.

Sønderborg Kommune går forrest i arbejdet med den grønne omstilling, og Økonomiudvalget har peget på 14 mulige områder, hvor der vil kunne placeres vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller. Områderne indgår nu i det videre arbejde med det nye kommuneplanforslag.
 
Økonomiudvalget lægger i forbindelse med udpegningen af de 14 foreslåede områder vægt på, at der i den videre proces skabes løsninger, hvor der kan skabes lokalt medejerskab, så projekterne giver fordele til lokalsamfundet. Ifølge loven for fremme af vedvarende energi skal hvert projekt indbetale et beløb til en pulje, som skal bruges lokalt. Økonomiudvalget vil undersøge mulighederne for at udvide disse ordninger.
 
Økonomiudvalget lægger desuden vægt på, at klima, biodiversitet, beskyttelse af grundvand og landskaber indarbejdes ved planlægningen af anlæggene.
 
Baggrunden for udpegningen er at skabe forsyningssikkerhed samt den nationale klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022, som skal sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firdobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
 
De foreslåede områder er blevet vurderet i forhold til landskabelige og infrastrukturmæssige muligheder, og ud fra det er der lavet en prioritering af 14 områder, som også indeholder arealer, der allerede er udpeget til vedvarende energianlæg, men indtil nu er uudnyttede.
 
I forbindelse med den videre kommuneplanproces vil der blive afholdt borgermøder blandt andet om udbygningen af vedvarende energi i de kommende år.
 
Fakta:
De 14 mulige områder, som er foreslået til vedvarende energianlæg er:
Pøl på Sydals; Ansøgning om at erstatte eksisterende vindmøller.
Avnbøløsten; Ansøgning om vindmøller ved motorvejen.
Langesø på Nordals; Ansøgning om solceller.
Svenstrup; Ansøgning om solceller og evt. Power-to-X-anlæg.
Ertebjergvej på Sydals; Ansøgning om vindmøller.
Lysabild; Mulighed for solceller.
Mintebjerg ved eksisterende vindmøller; Mulighed for solceller.
Avnbøl; Mulighed for solceller.
Kværs; Mulighed for vindmøller.
Blans; Mulighed for vindmøller.
Tumbøl Søndermark; Mulighed for vindmøller.
Ullerup Mark; Mulighed for vindmøller.
Vester Sottrup; Ansøgning om solceller.

Kontaktinformation:

Erik Lauritzen (A)
Borgmester
Tlf. 27 90 02 06
 
Stephan Kleinschmidt (Sl.P)
Første viceborgmester
Tlf. 27 90 02 17
 
Ellen Trane Nørby (V)
Anden viceborgmester
Tlf. 27 90 37 11
 
Stefan Lydal (DF)
Medlem af Økonomiudvalget
Tlf. 27 90 37 18
 
Sille M. Dall
Plan- og myndighedschef
Tlf. 27 90 54 59

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top