Kommunens medarbejdere trives og er tilfredse

Kommunens medarbejdere trives og er tilfredse

Midt i en anderledes hverdag under corona-pandemien er det lykkes Sønderborg Kommune at gennemføre en intern trivselsmåling. Hovedkonklusionen viser, at medarbejdertilfredsheden og trivslen er gået frem siden sidste måling i 2017.

Den 9. marts fik kommunens 5586 medarbejdere tilsendt et spørgeskema om trivslen på deres arbejdsplads. Og selvom størstedelen af medarbejderne få dage senere blev sendt hjem på grund af corona-pandemien, og  hverdagen og arbejdsdagen lige siden har været helt anderledes på de kommunale arbejdspladser, er det lykkes at opnå en brugbar svarprocent på 78. 4333 har besvaret spørgeskemaet i perioden 9. marts til 16. april.
 
Hovedkonklusionen i rapporten er, at medarbejdertilfredsheden og trivslen er gået frem siden målingen i 2017. Med en score på 5,9, hvor 7 er det højeste, er kommunen gået frem i medarbejdertilfredshed fra trivselsmålingen i 2017, hvor scoren var på 5,6.
 
– Det er selvfølgelig positivt, at det er gået i den rigtige retning, og at langt de fleste medarbejdere trives og er glade for at gå på arbejde, siger borgmester Erik Lauritzen.
 
Overordnet tegner rapporten et billede af en organisation, som trives. Konklusionen på langt de fleste trivselstemaer scorer henholdsvis ”godt” og ”i top”. Det gælder fx medarbejderens eget bidrag, forholdet til sit team og mening og kvalitet i arbejdet. Temaet Krav i arbejdet skiller sig ud, her er resultatet acceptabelt.
 
– Rapporten giver et tydeligt billede af, hvad vi gør godt, og hvad vi dermed skal forsøge at gøre mere af. Men resultatet peger også på områder, hvor vi skal gøre det bedre. Derfor glæder det mig, at 89 procent har svaret, at de oplever at have gode muligheder for at tage medansvar på deres arbejdsplads. Det forventer jeg, får en positiv betydning for det videre arbejde med trivselsmålingens resultater på de enkelte arbejdspladser, siger kommunaldirektør Tim Hansen.
 
Trivselsmålingen er gennemført via SafetyNet online spørgeskema. Besvarelserne er afgivet anonymt.

Kontaktinformation:

Kommunaldirektør Tim Hansen, mobil 27 90 50 61

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen