Helle Mønsted Nielsen stopper som direktør for Job og Velfærd

Efter seks år som direktør for Job og Velfærd i Sønderborg Kommune har Helle Mønsted Nielsen ønsket at stoppe i jobbet.

– Det har været en fantastisk rejse med alt det, jeg kunne drømme om. Jeg har givet alt, hvad jeg har kunnet, og jeg har stillet høje krav til mig selv og de kolleger, jeg har arbejdet sammen med. Men efter grundige overvejelser har jeg besluttet, at det er rettidig omhu for mig selv, at jeg stopper som direktør, ændrer på mine prioriteringer og omlægger mit arbejdsliv, siger hun.  

Kommunaldirektør Tim Hansen har forståelse for beslutningen
 
– Jeg har siden 2009 haft et tæt samarbejde med Helle Mønsted Nielsen – først som fagdirektør og siden som kommunaldirektør. Hun har altid sat borgerne i Sønderborg Kommune først, og Helle Mønsted Nielsens stærke værdier og høje faglighed går hånd i hånd med fællesskab og stor integritet. Jeg vil gerne sige tak for hendes store arbejdsindsats i topledelsen af Sønderborg Kommune, siger han. 

Helle Mønsted Nielsen stopper med det samme som direktør for Job og Velfærd for at afvikle ferie, og når hun kommer tilbage på arbejde bliver det som seniorkonsulent i kommunaldirektørens stabe.
 
Økonomiudvalget i Sønderborg Kommune har her til aften drøftet sagen og besluttet at konstituere økonomidirektør Lisbeth Hansen som direktør for arbejdsmarkedsområdet. Kommunaldirektør Tim Hansen overtager indtil videre ansvaret for social- og seniorområdet.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top