Radioprogrammet ’P4 Eftermiddag’ sender valgdebat fra Norddjurs i dag den 11. november kl. 15.00-17.30.
P4 Østjylland har inviteret kommunalpolitikere fra alle politiske partier i Norddjurs Kommune til en radio-valgdebat på rådhuset i Grenaa.
Radiodebat live i æteren
I anledning af det nært forestående kommunalvalg har P4 Eftermiddag de seneste par dage holdt radio-valgdebatter rundt i de østjyske kommuner.
I dag, d. 11 november, er de kommet til Norddjurs, hvor de har parkeret deres sende-campingvogn på torvet foran rådhuset i Grenaa.
I programmet, som sendes direkte fra rådhuset i tidsrummet 15.00 til 17.30, vil to værter styre debatten mellem 10 forskellige kommunalpolitikere fra alle kommunens partier.
Du kan lytte til programmet på P4’s hjemmeside efterfølgende.
Hør programmet her
Lyt Med & Stem Med
Nyhedsdato: 11.11.2021