Stop lige ved vaccinen

Stop lige ved vaccinen

Hjemmeboende borgere i målgruppen 85+ vaccineres lige nu i Grenaa Idrætscenter. Mange benytter telebybussen for at komme dertil, og derfor er der ekstraordinært indlagt et stoppested ved svømmehallen.

I Norddjurs Kommune er borgerne på plejecentrene stort set færdigvaccinerede. De fleste medarbejdere på plejecentrene har fået 1. og mange 2. stik. Vaccinationerne er fortsat i fuld gang.

Denne omgang er det hjemmeboende ældre i målgruppen 85+, der vaccineres i Grenaa Idrætscenter. Idrætscenteret er blevet indrettet til formålet med vaccinationsrum, venteområde med god afstand mellem pladserne, så alle sundhedsmyndighedernes kan overholdes.

Det er de praktiserende læger, som står for vaccinationerne og kommunens personale, der står for modtagelse og observation.

Desuden er der sørget for, at telebybussen stopper så tæt på Grenaa Idrætscenter som muligt. Med et stoppested ved svømmehallen er afstanden lille for de gangbesværede.

Denne ordning fortsætter fra til 26. juni, hvor der kommer nye køreplaner.

Støtte og klar kommunikation

En del af de hjemmeboende ældre har behov for støtte ifm. vaccinationerne. Norddjurs Kommune opfordrer til, at man som pårørende/netværk støtter op i processen. Det kan være hjælp til at bestille tid, tjekke e-Boks eller almindelig postkasse for invitationer.

Norddjurs Kommune har fokus på at kommunikere enkelt og letforståeligt og give borgerne et overblik over både test og vaccinationer.

Sådan gør du med en telebybus

Hvis du har bruge for telebybussen, så skal du ringe efter den på tlf. 60 21 77 60 senest 35 min. før du skal bruge den.

I telefonen aftaler du med chaufføren, hvilket stoppested, du skal hentes ved senest 35minutter før afgang.

Ofte vil du opleve en kortere ventetid, da chaufføren vil forsøge at tilpasse ruten efter hvor og hvornår, der er passagerer til turene.

Du kan altid tage telebybussen på hverdage fra Grenaa Trafikterminal hver ½ time i tidsrummet kl. 9.07 til kl. 14.37 uden at bestille den i forvejen.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Jytte Skiffard

Js@norddjurs.dk

Tlf. 89 59 40 33/ 21 40 91 15

Nyhedsdato: 19.02.2021

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen