Pulje skal hjælpe kultur-og fritidsaktører

Alle partier i kommunalbestyrelsen er enige om en aftale, som tilfører 3,160 mio. kr. i driftstilskud til lokale kultur-og fritidsaktører, der har behov for en hjælpende hånd pga. Covid-19.

Midlerne skal hjælpe kultur – og fritidslivet i Norddjurs Kommune med at få en god start på 2021 efter et svært 2020, hvor de mange frivillige i foreningslivet og Norddjurs’ små og store kulturelle institutioner har mærket konsekvenserne af corona-nedlukningen.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har siden foråret prioriteret hjælpepakker til bl.a. erhvervslivet for at holde hånden under den lokale vækst i en vanskelig tid. Nu er endnu en aftale vedtaget, som sender 3,160 mio. kr. ud til lokale kultur -og fritidsaktører.

Det drejer sig blandt andet om midler til idrætsforeninger, forsamlingshuse, kulturhuse og kunst -og kulturforeninger.

Økonomiudvalget skal nu tage stilling til bevillingen på sit møde tirsdag den 8. december, hvorefter sagen behandles endeligt på kommunalbestyrelsesmødet den 15. december.

Inden kommunalbestyrelsesmødet afholdes et ekstraordinært møde i kultur -og fritidsudvalget, hvor udvalget behandler detailfordelingen af midlerne.

For yderligere oplysninger og kommentarer kontakt:

Borgmester Jan Petersen (A), mobil: 27 85 24 51

Hans Fisker Jensen (A), mobil: 23 83 74 65

Lars Østergaard (V), mobil: 20 29 29 25

Steen Jensen (O), mobil: 28 60 67 85

Jens Meilvang (I), mobil: 24 24 16 00

Benny Hammer (C), mobil: 40 32 19 84

Aleksander Myrhøj (SF), mobil: 23 82 33 54

Ulf Harbo (Ø), mobil: 61 65 13 83

Nyhedsdato: 04.12.2020

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top