Norddjurs Kommune peger på fire kommunale ejendomme til at huse ukrainske flygtninge

Navne på kommunale ejendomme, som med kort varsel vil kunne huse flygtninge fra Ukraine.

Norddjurs Kommune har nu officielt udpeget fire kommunalt ejede bygninger, hvor det med kort varsel vil være muligt at indkvartere ukrainske flygtninge. Det drejer sig om det tidligere plejehjem Bakkely i Gjesing, ældreboliger i Holbæk, det tidligere plejehjem i Voldby og Mølleskolen ved Grenaa.

De lokale indkvarteringsmuligheder er blevet meldt ind til Udlændingestyrelsen for at sikre koordineringen på landsplan. Dermed er Norddjurs Kommune klar til at løfte indkvarteringsopgaven i det øjeblik, der bliver behov for det.

Kommunen oplever fortsat stor interesse fra borgere, foreninger og virksomheder, som gerne vil bidrage med indkvarteringsmuligheder og på anden vis. Det betyder, at der er andre end de nævnte indkvarteringsmuligheder i baghånden, hvis det måtte blive aktuelt.

Kontakt til kommunen

Situationen i Ukraine udvikler sig hele tiden, og der kan derfor løbende opstå spørgsmål hos både ukrainere, lokale borgere og virksomheder. Norddjurs Kommune står i den forbindelse til rådighed og kan kontaktes på kommunens hovednummer, 89 59 10 00, eller på e-mailadressen norddjurs@norddjurs.dk. Derudover informerer kommunen på norddjurs.dk og på Facebook.

For yderligere oplysninger eller kommentarer, kontakt venligst:

Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune

Mail: kjb@norddjurs.dk

Tlf.: 51 23 86 14

Nyhedsdato: 03.03.2022

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top