COVID-19 og Kommunal- og regionalvalget

Kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021 nærmer sig. Norddjurs Kommune følger de sundhedsmæssige anbefalinger, så du som borger kan være tryg ved at møde op og stemme.

Udover at du opfordres til at følge anbefalingerne om afstand, hygiejne og omtanke, gør vi også opmærksom på følgende muligheder for at mindske risikoen for smittespredning:

Forsøg at undgå at stemme fra kl. 16.00-19.00, hvor mange normalt vælger at stemme.

Du har mulighed for at afgive stemme fra din bil. Det kræver, at du registrer dig hos en valgstyrer eller tilforordnet vælger, der vil tage dit valgkort med ind i valglokalet og hente en stemmeseddel til dig, som du kan udfylde udenfor, eventuelt i din bil eller lignende, og lægge den i en stemmekasse, som vil blive bragt til dig.

Er du som vælger mere tryg ved anvende eget skriveredskab ved stemmeafgivelsen, kan du frit gøre dette.

Vær opmærksom på at du kan brevstemme indtil fredag den 12. november kl. 16.00.

Vi ønsker alle et godt kommunal- og regionalvalg!

Nyhedsdato: 09.11.2021

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top