Åben invitation: Skab Norddjurs’ næste erhvervssucces

Konsolidering, vækst og arbejdspladser er målet, når Årsmøde 2021 bringer virksomheder i Norddjurs Kommune sammen om at udvikle forretningen.

Projektet lanceres 17. august til årsmødet i Norddjurs Kommunes Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg med store forventninger, forklarer udvalgsformand Else Søjmark:

”Virksomhederne ved selv hvordan de skal vækste, så jeg er glad for at vi med dette initiativ understøtter dem med at finde hinandens styrker. Med de kompetencer som ligger i vækstmiljøet omkring The Game Mile har vi nærmest en fiber-forbindelse til de nyeste digitale muligheder, og jeg er sikker på, at både de nystartede og de etablerede virksomheder kan finde hinanden på kryds og tværs, til gavn for både dem selv og hele Djursland.”

Lokal inspiration

Årsmødet og vækstforløbet er gratis for alle interesserede, uanset om man har CVR nummer eller ej, man skal blot tilmelde sig senest den 10. august af hensyn til forplejning. Virksomhedsmøderne bliver hjulpet på vej af den professionelle facilitator Heidi Svane og lokale mentorer.

Desuden vil forskellige lokale cases inspirere ved at fortælle om succesfulde samarbejder, bl.a. nye oplevelsesprodukter, styrket kundeoplevelse og afsætning gennem E-handel med kreativ brug af ny teknologi.

Målet er vækst og adgang til de lokale erhvervspolitikere

Målet med vækstforløbet er at skabe flere arbejdspladser og konsolidere de deltagende virksomheder. Derudover får deltagerne på årsmødet også lejlighed til at møde de lokale erhvervspolitikere og få en dialog om kommunens erhvervsudvikling.

Fakta:

Årsmøde i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget med vækstforløb-opstart.

TID: 17. august 2021, kl. 17.00—20.00
STED: Restaurant Den Gamle Stald — Gl. Estrup, Randersvej 4, Auning
TILMELDING: Åbent for alle, skriv til eva@norddjurs.dk senest 10. august 2021.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Else Søjmark
Formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune
es@norddjurs.dk
40 18 69 68

Lone Bjørn Madsen
Erhvervskonsulent, Norddjurs Kommune
lobm@norddjurs.dk
24 27 49 28

Nyhedsdato: 25.06.2021

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top