Royalt besøg på plejecenter i Greve

Mary1

Fra venstre mod højre: Kronprinsesse Mary, borgmester Pernille Beckmann, social- og ældreminister Astrid Krag, plejecenterleder Marianne Mouritsen Jensen og blomsterpige Ida Madsen.

Royalt besøg på plejecenter i Greve

H.K.H Kronprinsesse Mary og social- og ældreminister Astrid Kragh hørte om, hvordan livet med corona-restriktioner har været på Nældebjerg Plejecenter. 

Flaget var hejst og den røde løber rullet ud, da Nældebjerg Plejecenter fredag fik fint besøg af Kronprinsesse Mary og social- og ældreminister Astrid Krag.

Besøget var arrangeret for at sætte fokus på, hvordan det har været for beboere, pårørende og personale at leve med corona-restriktioner, samt hvad plejecentret har gjort for at skabe glæde i en mørk tid.

Dygtigt personale

Med til besøget var også borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann. Hun glæder sig over, at dagligdagen i vid udstrækning er vendt tilbage på kommunens plejecentre, og så er hun stolt over personalets håndtering af coronakrisen.

“Det har været en tid fyldt med afsavn og ensomhed for vores ældre og sårbare beboere. Derfor er jeg glad for, at vi nu er ved at være tilbage til normalen. Samtidig er jeg megastolt over, hvordan Nældebjerg har håndteret en svær situation, hvor de virkelig har haft fokus på at lave aktiviteter, der skaber glæde for beboerne”, siger borgmester Pernille Beckmann og tilføjer:

“Jeg er kæmpe royalist. Så det er en stor fornøjelse at få lov til at vise Nældebjerg frem for kronprinsessen”, siger Pernille Beckmann.

Fredagsbar og torsdagsdans

Personalet har blandt andet fundet på alternative løsninger til at bibeholde mange af de aktiviteter, som skaber glæde for beboerne, men som de ikke kunne holde på normal vis på grund af corona-restriktionerne. Der har eksempelvis været afholdt fredagsbar og torsdagsdans på hver etage i stedet for i den store café.

Kronprinsesse Mary og social- og ældreminister Astrid Krag var på besøg i en time, hvor de blandt andet hørte fortællinger fra beboere, pårørende og personale om dagligdagen med corona.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen