Lokalplanforslag for Boligområde ved Lundevej i Tune

Kontakt

Plan

Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 96 40
Plan@greve.dk

Lokalplanforslag for Boligområde ved Lundevej i Tune

Bekendtgørelse om forslag til Lokalplan nr. 15.11 for Boligområde ved Lundevej i Tune.

Lokalplanområdet

Lokalplanforslaget udgør ca. 51.000 m2 og indeholder i dag betonfabrikken Spæncom. Området ligger i den østlige del af Tune og grænser op til Lundevej og Rendebjergvej.

Lokalplanforslagets indhold

Lokalplanen giver mulighed for at nedrive betonfabrikken Spæncom og opføre nye rækkehuse og etageboliger på området.

Miljøvurdering

Der er i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan nr. 15.11 foretaget en screening af lokalplanforslagets forventede miljøpåvirkning af omgivelserne. Kommunen vurderer, at påvirkningerne på de miljømæssige forhold ikke er så væsentlige, at de kræver miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der foretages derfor ingen miljøvurdering.
Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelse. Klagen skal oprettes via klageportalen og indsendes til kommunen.
De nærmere regler for indgivelse af klage kan ses på www.naevneneshus.dk under ”Start din klage”, ”Miljø og Energi”, ”Planklagenævnet”.

Offentlig fremlæggelse

Lokalplanforslaget er den 4. september 2018 godkendt af Plan- og Udviklingsudvalget til offentlig fremlæggelse. Planforslaget er offentligt fremlagt i perioden fra den 21. september 2018 til den 16. november 2018.
Planforslaget kan ses på www.greve.dk/planer.

Har du spørgsmål kan du skrive til: plan@greve.dk.

Din kommentar

Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag til det fremlagte lokalplanforslag, skal du sende dem til Greve Rådhus, Center for Teknik & Miljø, Rådhusholmen 10, 2670 Greve eller plan@greve.dk, senest den 16. november 2018. Du kan også indsende bemærkninger via Lokalplanportalen.
Bemærkningerne vil indgå i Byrådets videre behandling af forslaget efter høringsfristens afslutning. Du vil således først få svar på dine bemærkninger efter den politiske behandling.

Retsvirkning

Indtil Byrådet har vedtaget og offentliggjort lokalplanen må ejendommene, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan.
Der gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 21. september 2018, indtil offentliggørelsen af en vedtaget lokalplan, dog højst til den 21. september 2019.

Greve Byråd

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top