Forhøring om Tune Parkvej 7 og Lundevej 3, Tune

Kontakt

Plan

Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 96 40
Plan@greve.dk

Forhøring om Tune Parkvej 7 og Lundevej 3, Tune

Forudgående offentlighed om kommuneplantillæg for ejendommen Tune Parkvej 7 og Lundevej 3. Ejendommen er vist med rød markering.

Baggrund

Greve Kommune har modtaget en ansøgning om at igangsætte planlægningen for muliggørelse af et lokalcenter med dagligvarebutik inden for ejendommen ved Tune Parkvej 7 og Lundevej 3.
Det der er ansøgt om, er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 4E17, der udlægger arealet til entreprenørvirksomhed, lettere industri- og håndværksvirksomhed, kontorerhverv samt salg af egen produktion og særligt pladskrævende varegrupper.
For at muliggøre ansøgers ønske skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan.

Forudgående offentlighed i 4 uger

De ovennævnte ændringer er så væsentlige, at Greve Kommune spørger om naboers og øvrige interessenters holdninger og ideer, inden det videre arbejde med et kommuneplantillæg påbegyndes, jf. Planlovens § 23C.
Hvis du har bemærkninger til en ændring af anvendelsesmulighederne inden for den pågældende ejendom, skal du skrive til Greve Kommune inden 1. juli 2017. Du kan skrive til kommunen på mailadressen plan@greve.dk.

Greve Kommune behandler alle indkomne bemærkninger. De vil blive fremlagt for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, som vil tage stilling til, om de ønsker at fortsætte planlægningen for de ønskede anvendelser og funktioner på ejendommen. Spørgsmål til denne foroffentlighed kan rettes til byplanlægger Johanne Fabricius på tlf. 4397 9396.

Fortsat planlægning og tilhørende offentlighed

Hvis Greve Kommune vælger at fortsætte med planlægningen for ejendommen Tune Parkvej 7 og Lundevej 3, vil Greve Kommune udsende forslaget i endnu en offentlig høring. Denne gang vil du se et forslag til en lokalplan. I lokalplanforslaget kan du se, hvilke bestemmelser Greve Kommune foreslår, skal gælde et fremtidigt byggeri på ejendommen. Du vil få 8 uger til at kommentere på dette.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top