En uddannelse at falde tilbage på

 I kælderen under Greve Svømmehal er der masser af teknik og udstyr, som Jonas Ingemann Christensen er med til at servicere og bruge. Her tager han blandt andet daglige prøver af vandet fra bassinerne ovenover.

En uddannelse at falde tilbage på

Jonas Ingemann Christensen er en af de ufaglærte medarbejdere, som er kommet på skolebænken på grund af den unikke aftale mellem Greve Kommune og fagforeningen 3F. Det har været en stor og vigtig omvæltning.  

Han har taget imod tilbuddet om at få en uddannelse med åbne arme.

”Jeg var godt nok en af dem, som sad på bageste række i folkeskolen og var skoletræt. Men nu er jeg 33 år, og jeg vil gerne have en uddannelse at falde tilbage på,” siger Jonas Ingemann Christensen.

Færre folk og mere samarbejde

Jonas Ingemann Christensen og hans tekniker-kollegaer fra resten af kommunen undgik at blive udliciteret. Til gengæld er de lidt færre og de skal samarbejde mere.

”Vi fra svømmehallen er i team med dem fra Greve Idrætscenter, så hvis vi er væk, kan de faktisk hjælpe med at tage prøver af badevandet,” fortæller han.

Stræberne fra Greve

Jonas Ingemann Christensen tager uddannelsen sammen med et hel hold af kollegaer fra Greve Kommune, og de sidder hver gang på forreste række og bliver drillende kaldt stræberne af de andre kursister.

”Det er fedt at vi følges ad. Vi støtter hinanden, når det er svært, og vi lærer også hinanden bedre at kende, så på en måde har jeg fået flere kollegaer,” siger han.

Papir på uddannelse

Til efteråret tager han sit sidste kursus, og derefter har han papir på, at han er uddannet ”ejendomsservicetekniker”.

”Jeg er da lidt stolt. Det har krævet meget selvdisciplin at komme tilbage på skolebænken, men det er det hele værd,” siger Jonas Ingemann Christensen.

Her kan du se 43 sekunder, hvor Jonas fortæller om forandringen:

Jonas Christensen bliver ejendomstekniker

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top