Dialogmøde om fremtiden for Tjørnelygrunden
Der har i den seneste tid været en stor interesse omkring, hvad der skal ske med Tjørnelygrunden efter lukningen af skolen. Derfor inviterer Greve Kommune alle interesserede borgere til dialogmøde.
”Jeg er glad for, at vi nu har muligheden for at holde dette borgermøde, så vi kan høre, hvad borgerne i kommunen forestiller sig skal ske med Tjørnelygrunden,” siger Borgmester Pernille Beckmann.
Ved mødet vil fagfolk fra kommunen fortælle mere om grunden og om de muligheder, der er for det fremtidige byggeri i forhold til lokalplanen.
Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag og ideer.
Som en del af arrangementet skal deltagerne undervejs ud og gå. Det er derfor en god ide at tage fornuftigt fodtøj på og eventuelt medbringe en paraply.
Program for mødet:
17-17:10: Velkommen
17:10-17:30: Tjørnelygrunden og Lillevangsvej 54 – muligheder og bindinger v/ Direktør Peter Kjærsgaard
17:30-18:40: Gåtur i området
18:40-19: Afrunding og tak for i dag
Tid og sted: Boldhallen på Tjørnelyskolen mandag den 8. maj kl. 17-19.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 5. maj til dmj@urland.dk eller på tlf. 93858923. Husk at oplyse, hvor mange der deltager.