7. januar 2022
Brønderslev Byråd igangsatte den 15. december 2022 planlægningen for et tæt-lavt boligområde med 12 boliger på Brandur Alle, Brønderslev. Byggeriet kræver udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg.
Inden lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg udarbejdes afholdes en fordebat, hvor du har mulighed for at komme med dine ideer til planlægningen.
I bilag ses idéoplæg fra bygherre og arkitekt. Det er et forslag, hvor der i den videre proces kan ske ændringer i eksempelvis udformning, materialevalg og omfang. Det er derfor også i fordebatten, du har bedst mulighed for at komme med ideer til planlægningen. I bilag kan du se et oversigtskort.
Deltag i debatten
På kommunens lokalplanportal kan du læse nærmere om plan og proces i fordebatsmaterialet.
Fordebatten er offentliggjort på Brønderslev Kommunes hjemmeside den 7. januar 2022 og er fremlagt i 2 uger.
Send dine bemærkninger via den digitale planportal. På planforslagets forside kan du indsende dine kommentarer ved at benytte funktionen ”Din kommentar” til højre på skærmen. Bemærkningerne skal indsendes senest den 23. januar 2022.
Har du spørgsmål til planenerne, er du velkommen til at kontakte undertegnede planlægger Merete Ledet Aagaard via mail mera@99454545.dk eller telefonnr. 99 45 52 33.