08. februar 2023
Kom til et spændende og usædvanligt arrangement, hvor du og også meget gerne din familie har chancen for at blive klogere på klimaet! Glæd dig til at afklare, hvad der er fakta, og hvad der er fordomme.
“Det er vigtigt, at vi alle handler nu og bidrager til en grønnere fremtid”. Den sætning hører vi mange gange i tiden. Det kan dog være svært at finde ud af, hvor man skal starte!
I løbet af 2023 afholder Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune en række Klimatopmøder, hvor du og eventuelt din familie kan blive klogere på klimakrisen, og hvad I selv kan gøre.
Se datoer for de næste Klimatopmøder nederst.
Der er som udgangspunkt gratis aftensmad efter mødet, og der er underholdning for børnene med opsyn, hvis det skulle blive for langt for de mindste.
Om Klimatopmødet:
Den første time lytter I til oplæg om klima og lærer om, hvad klimakrisen egentlig går ud på.
Den næste time sidder I selv eller sammen som familie og prøver et meget nemt online værktøj til at beregne jeres CO2-udledning. På den måde kan I sætte ind dér, hvor det giver størst effekt og mest mening for jer.
Vi glæder os til at se jer.
Center for Grøn Omstilling, Aalborg Kommune
Praktisk info
-
Arrangementerne er gratis og ”først til mølle”. Tilmelding er nødvendig.
-
Klimatopmødet varer 2 timer og foregår på dansk.
-
Deltagerantal er 40-50 personer.
-
Medbring en computer og evt. lader
-
Ingen forberedelse er nødvendig.
-
Forplejning: Der serveres aftensmad efter Klimatopmødet.
-
Børn fra 12 år kan sagtens være med i snakken! For yngre børn over 5 år er der et legeområde, som de kan smutte over til undervejs. Børnehjørnet er under opsyn under hele Klimatopmødet.