08. marts 2023
Ankestyrelsen har ændret sin praksis for hjælp til enkeltydelser efter aktivlovens § 81 på grund af den særlige situation med krig i Ukraine, forsyningskrisen og store prisstigninger på el, gas og varme.
Ankestyrelsen fastslår blandt andet at høje ekstraudgifter til el-, gas- og varme i perioden 1. oktober 2021 til og med 30. april 2023 må anses for uforudsigelige udgifter for borgeren og er dermed omfattet af aktivlovens § 81.
Har du modtaget en afgørelse om afslag på hjælp til el-, gas- eller varmeudgifter i perioden 1. oktober og til dags dato og har du ikke klaget over denne afgørelse, opfordres du til at rette henvendelse til Ydelsescentret, hvis du ønsker at din sag bliver genoptaget. Ydelsescentret vil derefter kigge på din sag igen og vurdere hvorvidt afgørelsen var korrekt eller skal ændres i forhold til den nye praksis.
Du kan kontakte Ydelsescentret på telefon 99 31 37 44 eller mail ydelse@aalborg.dk