27. januar 2023
En helhedsplan for Øster Sundby og Nørre Tranders er på vej, og torsdag 26. januar 2023 var en stor del af indbyggerne til fyraftensmøde om fremtiden for de to landsbyer.
Mødet var en del af en fordebat, hvor Aalborg Kommune gerne vil vide mere om, hvad der er vigtigt for borgerne i og omkring de to landsbyer. Fra tidligere debatter ved vi, at der er stor lokal opmærksomhed i forhold til, hvad der sker i området – særligt hvad angår trafik, bevaringsværdier og det åbne landskab. Derfor skal borgerne være med til at pege på, hvilke kvaliteter, der er vigtigt at holde fast i, og hvad de gerne vil ændre på.
På mødet deltog repræsentanter fra Tech College, som redegjorde for deres interesser i området og svarede på spørgsmål. Formålet med processen er at få et godt fundament til en helhedsplan for begge byer og de mellemliggende landområder.
Nåede du ikke med til borgermødet 26. januar, eller vil du gerne gense det oplæg, der blev vist? Så skriv til byudvikling.byggeri@aalborg.dk og få det tilsendt.
Du har mulighed for at komme med dine ideer og synspunkter til og med 6. februar 2023.