Pressemeddelelse
Knap et år i coronaens tegn har været hårdt for erhvervslivet. Men heldigvis er der stadig gang i de gode ideer og iværksætteriet på Sydfyn, hvor nye virksomheder hele tiden ser dagens lys.
Virketrangen og lysten til at udvikle er stor, og nu er der nye workshop-forløb til nye virksomheder inden for fødevarer og sæsonbestemt turisme. Det er Iværksætterdanmark, Erhvervshus Fyn, de sydfynske kommunerer og Orange Elevator, der står bag de to workshops.
Fokus på bæredygtighed og potentialer i lokalområdet
Fra arrangørernes side er der særlig opmærksomhed på at støtte iværksætterne til at udnytte og udvikle de potentialer, der ligger i lokalområderne. Det vil sige, at hvis virksomheden arbejder med sæsonbestemt turisme, vil man på workshoppen få viden og værktøjer, til at opbygge og styrke sin ide og forretning, så man potentielt kan tiltrække besøgende hele året fremfor kun i sommerhalvåret. En sådan udvikling vil være god for den enkelte forretning – men også for området som helhed.
På samme måde kigger workshopforløbet, der har fokus på fødevareprodukter, på, hvordan man som ny virksomhed kan udnytte bæredygtighed og lokalområdes stedbundne potentialer, til at gøre sit fødevareprodukt til en oplevelse for kunden.
Netop indenfor de to områder turisme og fødevarer står Sydfyn stærkt. Vi har mange mindre og mellemstore virksomheder allerede. Der er ingen tvivl om, at der også er et potentiale for iværksættere, der blot skal have viden og værktøjer til at komme i gang, siger Maren Madsen, udviklingskonsulent, Svendborg Kommune.
En håndsrækning og et skub til spirende iværksættere
For begge forløb gælder det særlige, at de er målrettet iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. Det betyder, at det ikke er et krav at have et CVR-nummer for at kunne deltage. Derudover er det eneste krav til deltagelse ens tid og entusiasme, da det er gratis at være med i workshopforløbene.
Iværksætterdanmark er en EU-støttet investering i alle danske iværksættere, som har lysten og viljen til at skabe forretning for fremtiden. Udover de nævnte workshops tilbyder Iværksætterdanmark også skræddersyede workshopforløb indenfor langt det meste, der har noget med opstart, drift og udvikling af iværksættervirksomheder at gøre. Det kan både vedrøre specifikke brancher, særlige temaer og det mere generelle.
Yderligere information:
Maren Madsen, udviklingskonsulent, 30 17 57 59
Læs mere om