Endelig vedtagelse af lokalplan 112 – tillæg 1
- Endeligt vedtaget af administrationen på vegne af byrådet den 12. oktober 2021
- Forslag offentliggjort den 30. august 2021.
- Klagefrist til og med den 9. november 2021.
Lokalplanen kan ses som bilag nederst på siden i en PDF version, som en digital lokalplan eller på Plandata eller ved henvendelse til Planafdelingen i Svendborg Kommune.
Lokalplanen
Lokalplan 112 – tillæg 1 er et tillæg til den gældende Lokalplan 112.
Lokalplan 112 – tillæg 1 skal giver alene mulighed for at området også kan anvendes til kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv samt forskning.
Klagemulighed
Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at planerne er offentligt annonceret.
Se klagevejledning nederst på siden eller læs mere på Nævnenes Hus.
Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.
Klagevejledning
Du klager via Klageportalen.
Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Svendborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Anmodningen sendes til: plan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 5700 Svendborg.
Prøvelse ved domstolene
Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.