Informationsmøde og workshop om SVENDBY-puljen

Trænger dit lokalområde i Svendborg by til mere liv? Så mød op i Svendborg Forsamlingshus onsdag den 14. juni og hør, hvordan du med midler fra SVENDBY-puljen kan skabe projekter til gavn for det lokale fællesskab.

Nu åbner anden ansøgningsrunde til SVENDBY-puljen, som har til formål at give svendborgenserne mulighed for at engagere sig og få indflydelse på udviklingen helt lokalt i Svendborg Øst, Vest og Nord samt bymidten. 

I den forbindelse afholder vi et informationsmøde og en workshop, hvor man kan få inspiration og hjælp til at komme i gang med sin ansøgning. 

Hvem kan søge – og til hvad? 

Både enkelte borgere, borgergrupper og foreninger kan søge puljen.

Der kan søges penge til projekter, der skaber liv og fællesskab i byen og mellem mennesker i lokalområderne. Det kan være events, mindre, midlertidige byggeprojekter og andre former for aktiviteter, som skaber liv året rundt.

Projekterne skal være inspirerende og bygge på samarbejde med lokale grupper, foreninger, institutioner og aktører. 

Læs mere om ansøgningskriterier her.

Pizzaovn, bogklubber og meget mere

Igennem de seneste år har ildsjæle fra de øvrige lokalområder i Svendborg Kommune realiseret hele 90 projekter, som på hver deres måde har været med til at skabe liv, tilhørsforhold og udvikling i lokalområderne. Der er blevet givet støtte til alt fra en bogklub for børn til en fælles pizzaovn, et nyt picnicområde og skilte, der formidler den lokale historie.

Praktisk info

  • Hvornår: Onsdag den 14. juni kl. 19.00-21.00 
  • Hvor: Svendborg Forsamlingshus, Lundevej 2
  • Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeld dig på plan@svendborg.dk

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top