Har du haft gas- eller oliefyr og måske glemt at ændre i BBR (Bygnings- og Boligregisteret)?
Så husk at tjekke, om dine oplysninger er korrekte i fht., hvordan din bolig bliver opvarmet i dag. Snart modtager du nemlig et brev, hvis din bolig er registreret som opvarmet med olie eller gas.
Brev om varmeløsninger på vej
Som du måske har hørt eller læst i nyhederne, skal alle kommuner senest i 2022 sende et brev til ejere af bygninger med gas- eller oliefyr.
Her skal vi så vidt muligt oplyse om, hvad du på din adresse kan opvarme din bolig med i stedet for naturgas og oliefyr – som vi jo skal have udfaset i Danmark.
Vi arbejder på højtryk for at få de bedst mulige svar klar til denne frist. Brevene sender vi ud i uge 50.
Indholdet bliver tilpasset den enkelte borger ud fra de oplysninger, vi kan se i BBR. Så hvis du vil sikre dig, at det det rigtige indhold når frem til dig med det samme, skal du lige tjekke, om din bolig står korrekt registreret.
Ret dine oplysniner i BBR’s selvbetjening lige her: https://bbr.dk/ret/0/1/479