Grundlovsceremoni den 3. marts i Rådhussalen
Svendborg Kommune afholder grundlovsceremoni næste gang torsdag 3. marts 2022 kl. 16:00 i Rådhussalen på Svendborg Rådhus, Ramsherred 5, 5700 Svendborg.
Tilmelding finder du under ‘Selvbetjening’. Sidste frist for tilmelding 18. februar.
Hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte Svendborg Kommune på telefon 6223 3000.
For at få dansk statsborgerskab er det en betingelse at medvirke i en grundlovsceremoni, hvor formålet er at højtideligholde og markere erhvervelsen af det danske statsborgerskab.
To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere.
Under ceremonien skal du skrive under på en erklæring, at du vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.