Kommunalbestyrelsen har den 25. juni 2024 endeligt vedtaget kommuneplantillæg 2021.16 og lokalplan 609 tillæg 3 – Boligområder ved Sofielund Skovvej, Tankefuld.
Planernes indhold
Kommuneplantillægget ændrer minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav bebyggelse. I tillægget fastlægges der et minimumskrav på 150 kvadratmeter per bolig. Hvor det førhen var fastsat til 250 kvadratmeter per bolig for tæt-lav bebyggelse.
Planlægningen blev igangsat for at tilpasse lokalplanen til de aftalte udbudsbetingelser for ny boligbebyggelse i delområde A2 og B3. Begge arealer har været offentlig udbudt og salgene er betinget af en byggeretsgivende lokalplan.
- Kommuneplantillæg 2021.16 og lokalplan 609 tillæg 3 – Boligområder ved Sofielund Skovvej, Tankefuld er endeligt vedtaget den 25. juni 2024.
- Begge planer er offentliggjort den 28. juni 2024.
- Klagefrist til og med den 26. juli 2024.
Planerne kan ses som bilag nederst på siden i en PDF version, samt en digital visning her:
eller på Plandata (link: https://planinfo.dk/plandatadk ) eller ved henvendelse til Planafdelingen i Svendborg Kommune.
Klagemulighed
Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at planerne er offentligt annonceret.
Se klagevejledning nederst på siden eller læs mere på Nævnenes Hus (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/vejledning/).
Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.
Klagevejledning
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/
Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Svendborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Anmodningen sendes til: plan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 5700 Svendborg.
Prøvelse ved domstolene
Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.
Bilag
- Referat fra Kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2024.
- Kommuneplantillæg 2021.16 – Boligområder ved Sofielund Skovvej, Tankefuld
- Lokalplan 609 tillæg 3 – For et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej, Tankefuld, Svendborg