Stevns Kommune vedtager Kommuneplan 2021


I torsdags vedtog kommunalbestyrelsen Kommuneplan 2021, som sætter rammerne for udviklingen af Stevns Kommunes byer, landskaber, service og kultur de næste 12 år.

’Det glæder mig, at vi står med en kommuneplan med stærke ambitioner for Stevns Kommunes fremtid. Den omfatter bl.a. vores arbejde med FN’s Verdensmål, natur, turisme, de lokale erhverv, og mange projekter er allerede godt i gang. Det gælder f.eks. projektet Stevns Skaber Liv, som handler om at styrke biodiversiteten ved at skabe flere levesteder for planter og dyr, og kystsikringsprojekterne i Rødvig og Strøby Egede, som skal sikre os mod kommende klimaforandringer. Jeg ser frem til at følge de mange projekter, der allerede er og vil blive sat i gang som led i realiseringen af kommuneplanen’, fortæller Anette Mortensen, borgmester i Stevns Kommune.  

Planen har været i offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2021. Der er kommet i alt 33 høringssvar fra bl.a. forskellige styrelser og offentlige instanser, foreninger og borgere.  

Høringssvarene er samlet i en hvidbog, som du kan finde på kommunens planportal

Fakta: Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er Stevns Kommunes overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer de næste 12 år. 

Kommuneplanen skal tage hensyn til planloven og de overordnede retningslinjer, som staten vedtager samt regionernes ønsker for regional udvikling. Det er desuden lovpligtigt at lave en miljøvurdering af de ændringer, der er foretaget i kommuneplanen.

Stevns Kommune reviderer kommuneplanen hvert 4. år. 

Sidst opdateret

28.06.2021

Se den originale nyhed fra Stevns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top