Kultur- og Idrætsnatten er en af Sønderborgs største og ældste begivenheder. Vær med til den stiftende generalforsamling af foreningen “Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg”, som fremover skal arrangere eventen.
Den stiftende generalforsamling foregår i auditoriet på Kasernen på Gerlachsgade i Sønderborg 6. marts 2023 klokken 19. Alle er velkomne til at deltage.
Aftenen indledes med, at Christel Leiendecker, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, byder velkommen. Herefter tager Peter Landergren, formand for Folkeoplysningsudvalget, ordet og fortæller om baggrund og motivation for foreningen. Næste punkt bliver så selve den stiftende generalforsamling samt valg af bestyrelse.
Interesserede kan læse mere om generalforsamlingen samt finde vedtægterne her https://sonderborg.dk/event/stiftende-generalforsamling/