Sønderborg Kommune vil gerne forlænge aftale med lokal vognmand om kørsel til daghjem

Den visiterede kørsel af ældre til daghjem varetages i dag af Als Bustrafik A/S. Men ultimo juli 2020 udløber kommunens aftale med dette selskab om daghjemskørsel, og derfor skal der tages stilling til, hvad der så skal ske.

I budgetaftale 2020-2023 er der fokus på at spare penge på visiteret kørsel, og der er blevet udarbejdet en analyse. Analysen viser, at der kunne forventes en besparelse ved at lægge kørslen i flextrafik. Men kommunen vil nu gerne give lokale, private leverandører en chance for at byde ind.

Derfor skal der forhandles om en forlængelse af den nuværende kørselsaftale med tre måneder, og derefter kommer aftalen i udbud, så det forventes, at en ny kontrakt kan indgås den 1. november 2020.

  • Vi vil rigtig gerne understøtte det lokale private erhvervsliv, men samtidig skal vi selvfølgelig sikre, at borgernes penge bruges mest ansvarligt. Med den her proces balancer vi flere hensyn, siger borgmester Erik Lauritzen.

Det forventes, at der kan hentes en besparelse ved det kommende udbud, og der er blandt de politiske partier opbakning til, at budgetreduktionen opnås senere end budgetlagt.

  • Vi lægger vægt på at finde de bedste løsninger for alle parter. Og sådanne løsninger skal løbende tilpasses til behovet og situationen. Vi skal både være omkostningsbevidste og sikre borgerne den bedst mulige service, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top