Sønderborg Kommune støtter SKILLS-aktiviteter for unge i 2026

SKILLS er en konkurrence, hvor de ældste elever fra grundskolen dyster i opgaver, der repræsenterer forskellige fag. Forløbet afsluttes med kåring af Sønderjyllands bedste ”SKILLS-folkeskole-hold”. I 2026 forventes ca. 2.300 elever fra folke-, fri- og efterskoler at deltage.
 
Sønderborg Kommunes andel af den samlede støtte udgør 111.405 kr., og støtten gives under forudsætning af, at de øvrige sønderjyske kommuner bidrager.
 
Jesper Smaling, formand for Børn-, Skole- og Familieudvalget, er glad for initiativet.
 
– Vi er stolte af at kunne støtte SKILLS-aktiviteter, som giver vores unge mulighed for at prøve kræfter med forskellige fag og styrker deres interesse for erhvervsuddannelser. Når kommunerne står sammen om at støtte initiativet, kan vi nå endnu flere unge og inspirere dem til at vælge en erhvervsuddannelse, der åbner døre til fremtidens arbejdsmarked, siger han.

Næstformanden for Børn-, Skole- og Familieudvalget, Susanne Blegvad Posselt, er enig.

– Det er vigtigt, at alle børn og unge får mulighed for at udvikle deres talenter og træffe et uddannelsesvalg, der passer til dem. SKILLS kan være med til at skabe begejstring og motivation blandt eleverne. Det kan også hjælpe nogle elever med at blive afklaret i forhold til at vælge en erhvervsuddannelse, siger hun. 

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top