Sønderborg Kommune gør kommunalvalget coronatrygt

I Sønderborg Kommune er der allerede nu et stort fokus på at afholde kommunal- og regionsrådsvalget samt Ældrerådsvalget på en sådan måde, at det vil give alle vælgere den størst mulige tryghed i forhold til at undgå smitte med COVID-19. Der bliver blandt andet sikret adgang til håndsprit, ekstra afstand, brug af eget skriveredskab og lignende på de 17 valgsteder i Sønderborg Kommune.
 
Derudover er der selvfølgelig også muligt at brevstemme til og med fredag den 12. november. Flere brevstemmer kan også bidrage til at reducere køerne ved valgstederne på valgdagen.
 
– Kommunalvalget er jo lokaldemokratiets festdag, og vi vil gerne have så mange som muligt til at stemme. Nu er Covid-19 pandemien desværre igen en faktor, og derfor gør vi, hvad vi kan for at lave et så coronatrygt valg som muligt den 16. november. For folk skal være trygge ved at stemme, hvad end det ved at møde fysisk op på valgdagen eller ved at afgive en brevstemme inden, siger Pernille Kühlborn Svindt Lentfer, der er chef for Byrådssekretariatet og Jura i Sønderborg Kommune. 

Helt konkret sker der følgende på valgstederne i Sønderborg Kommune for at lave et coronatrygt valg:
 
Brug af eget skriveredskab
Vælgere, der ønsker at benytte deres eget medbragte skriveredskab ved stemmeafgivningen, kan frit gøre dette. Skriveredskabet må dog ikke være så usædvanligt i farve eller form, at det giver særpræg (fx guld-, sølv-, eller glimmertusch, eller tyk sprittusch)
 
Afstand
Opfordring til at holde afstand mellem vælgere og afstand mellem vælgere og personale
 
På afstemningsstederne
• Ekstra udluftning
• Afspritning/udskiftning af blyanter
• Afspritning af bord i stemmebokse
• Afspritning af borde i valglokalet
 
Værnemidler til personale på afstemningsstederne
• Afspritningsservietter
• Handsker
• Mundbind
• Visirer
 
Bilstemmer
• Er man fx i risikogruppen, coronasmittet eller nærkontakt er det muligt at bilstemme. Der vil være oplysninger på de enkelte valgsteder om, hvem man skal kontakte.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen