Sønderborg Kommune fanger snyd med sociale ydelser for 11,9 mio. kr.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen, ser Bedragerigruppen som en nødvendig indsats over for socialt bedrageri:
– Det er vigtigt for både Sønderborg Kommune og dets borgere, at sociale ydelser bliver udbetalt til de rette, og at snyd med offentlige ydelser bliver stoppet. Bedragerigruppen gør hvert år en stor indsats ved at undersøge sager, som de blive gjort opmærksomme på – både af borgere og af andre i vores organisation. Det er ærgerligt, at der er så mange sager, hvor der foretages ændringer, men det er desværre nødvendigt.

Næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget, Kristian Bonefeld, mener også at det er vigtigt at forebygge uretmæssige udbetalinger af sociale ydelser:
–  Bedragerigruppen specialiserer sig ved at undersøge sager, hvor der mistænkes decideret snyd, og derfor er et tværfagligt samarbejde essentielt for at opnå resultater. Det er vigtigt for os alle, at der ikke er nogen, der uretmæssigt får penge fra den fælles kasse, som vi alle sammen betaler til. 11,9 mio. kr. er et højt beløb, som nu kan gå til andre indsatser i kommunen.

Bedragerigruppen tager altid udgangspunkt i hele borgerens situation, og i årsberetningen for 2024 beskrives Bedragerigruppens indsatser, arbejdsmetoder, resultater samt hvilke initiativer, der planlægges gennemført i 2025.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top